34 SKRIVEBORDE OG EN TEKST

I mellemtiden et andet sted
1.
Den italienske digter Giovanni Pascoli havde tre borde til hvert af de tre sprog, som han oversatte imellem: Italiensk, græsk og latin. Mellem bordene er der andre sprog, andre borde. Kom. Lad os gå fra borde. Imellem bordene ligger det vigtigste. Det eneste der er værd at skrive hjem om. Hjem? Mit skrivebord. Nej. Mine ord. Ja. Mit sted: Indåndingen, smaskelydene, tøven, sitren. Lige før ligefør. Dér. Hvert ord er et bord. Undskyld. Jeg roder: Skrivebordet er et hoved. Jeg rydder op i mit hoved. Hver flade er et potentielt bord. Undskyld: Et potentielt ord. Operationsbord eller alter? Kortbord i kontroltårn, liv eller død, her skal slaget stå. Det skønne møde mellem pik og kusse på et køkkenbord.
2.
På skrå, i det skrå, der står laptoppen: En pult, en puls. Hvor skal jeg begynde? Jeg rydder op. Jeg lægger kortene på bordet. Bevæger mig i små ryk. Skrivebordsseismograf. Bøger skubber sig op gennem skrivebordets geologiske lag. Jeg ved, hvad der er at gøre: Skrive hver dag. Læse hver dag. Bliv ved. Læse svære bøger. Skrive gode digte. Så simpelt er det. Her til morgen føles tiden en lille smule mere virkelig. Jeg skyller en Aspirin ned med kold kaffe. Huset overfor fosser ned over mig. Skrivebordet gror op om mig som et buskads og jeg mærker min egen jordslåede lugt. Mit skrivebord roder, der ligger cd’er, noter til digte, kopper, vinglas, bøger, en saks, hovedtelefoner. Billet. Speedmarker. Tandbørste. Mobil. Kassebon, hylster, blyant. Hvor skal jeg starte? At skrive er at rydde op. Tvivlens lysstråle rammer vidunderlige ting.
3.
På Københavns bymuseum er der en udstilling om Søren Kierkegaard. Jeg læner mig op af hans skrivepult, jeg tager mig i det. Her færdedes han mellem pseudonymerne, hvert bord var et nyt navn og en ny bog, derinde var der hemmelige skuffer, steder for skrift der ikke tålte lys, breve, noter, fatale, utilgængelige. Søren Kierkegaard gik med forlovelsesringen til sin død: ”Da jeg aldrig har vidst Dato i Henseende til Ophævelsen af min Forlovelse, gjorde jeg et Forsøg paa at udregne den. Dette Forsøg ligger paa en Lap i den ældre Pakke i graat Papir, som ligger i den lille Skuffe i min Pult, og paa hvilken Pakke staaer: at tilintetgjøre efter min Død.” Der er spor af brug, spor af Regine, i pultens grønne filt.
4.
Her. Nu fremvist for enhver. En fest i det frontale mega fucking betydningsløse. Så er vi ved hændelsernes ende. Privilegerede. Erigerede. Vi kommer. Ikke ud af stedet. Ud af stedet. Som om stedet var et rum, en søjleskakt over os. Ud af stedet i hvilken tilstand? Stedet som rum, ikke under os, men over os. Jeg ser alting klart og er mig selv ude af stedet. Ude af stand, ude af sted, indtil stedet kommer igen med sit nærvær. Stedet er en forskydelse, fortrydelse. Som at tage forskud på et andet sted. Et andet sted hvor der sker noget andet. I stedet for. Stedet som mellemsted. Som mødested for mange steder. Stedet i stedet for stedet. Så længe det varer. Stedet som det lykkelige lyspunkt mellem andre steder. Overlappende begynder jeg at gå ud af stedet. Jeg vender mig om: Stedet er en lysstråle, der hvor jeg stod lige før.