DEN NYE HJØRNESTUE

Den nye hjørnestue
Forlag/år: 2022, Bakkehuset
Omslag- og indholdsdesign: Jess Andersen

Denne bog hører til et rum, og rummet hører til bogen. Det er en bog, skrevet til Bakkehusets nye hjørnestue, et rum til samtale. I Bakkehuset er der tradition for at mødes og tale sammen. Bogen er tænkt, ligesom alt andet i rummet, som et sted at begynde. En samtale kan løbe i mange retninger. Det hører til samtalens natur. Den nye hjørnestue står klar til dig. Det er et frit rum, et rum uden forpligtelser. Teksterne i bogen afsøger ord. Brug dem. Det er op til dig, hvor samtalen fører hen. (forord i bogen af Morten Søndergaard)

 

 

 


INTET ER NOK

Intet er nok,
af Morten Søndergaard og Marie Koldkjær Højlund
Forlag / år: Escho, 2020

Intet er nok er et samarbejde mellem digteren Morten Søndergaard og lydkunstner og sangerinde Marie Koldkjær Højlund. Et projekt der er opstået med Marie Koldkjærs opfordring til Morten om at skrive en række tekster på baggrund af Det Gamle Testamentes Højsang. Resultatet er dobbeltudgivelsen Intet er nok, som både udkommer som plade og bog.

Mellem hænderne har du det skriftlige produkt, Morten Søndergaards digte. Dem der er et at finde som tekster på pladen, men også en række digte, der kun findes hér. Med Søndergaards egne ord er det tekster, der:” i deres kerne har forelskelse og eufori, men også en sorg og alvor, som i Maries stemme forvandles til en lethed, der åbner op til et vidtstrakt landskab, som alle og enhver kan færdes i.” Ligesom Søndergaard sidste år var aktuel med gendigtningen af det 4000 år gamle epos Gilgamesh, er der altså her tale om en brydekamp med en af de litterære hjørnesten. I Søndergaards palimpsestiske genskrivning af Højsangen, den gammeltestamentlige udforskning af kærligheden mellem kvinden Shulamit og manden Salomo, går ord og brudstykker igen. Ligesom dufte og metaforer gør det. De går igen i skildringen af det universelle møde med kærligheden, kærligheden, der som det det hedder i digtet Det der er at se “er det eneste ord der findes på vores sprog.” Og de går igen i brugen af gentagelsesfigurerne, i allitterationerne og anaforerne, der trækker linjer på tværs af tid fra højsangens verslinjer, til den moderne popsangs omkvæd.

Som man kan læse i artiklen “Danske digtere sprænger lydmuren” Information 2009, så er samarbejdet mellem poesi og musik langt fra ny i en dansk sammenhæng. Allerede dengang var Søndergaard aktuel med hybride værker på tværs af musik og litteratur, ligesom samarbejder som Mouritz/Hørslev, Anne Lise Marstrand-Jørgensen/Jomi Massage gjorde sig gældende i samme periode, mens Nikolaj Nørlunds snart 25 år gamle Navnløs også kan nævnes som en forgænger. Og med Intet er nok kan et nyt tiår med tværdisciplinært samarbejde på tværs af litteraturen og musikken altså begynde.

Morten Søndergaard(1964-) er uddannet fra Forfatterskolen, har udgivet en lang række digtsamlinger og modtog i 2014 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. De senere år gjort sig bemærket med en række kunstprojekter, der overskrider litteraturens normale grænser. Her kan nævnes Ordapoteket fra 2010, samt udstillingen Sproghospitalet og publikationen Journal 2019. Intet er nok er Søndergaards første udgivelse på Forlaget Escho.

 

 

 

 


FORSØG PÅ AT AFLYTTE ET STED I PARIS

 

Forsøg på at aflytte et sted i Paris
Forlag / år: Herman&Frudit, 2020

I løbet af tre dage i februar 2020 sad Morten Søndergaard og lyttede ved Place Saint-Sulpice i Paris. De samme steder som George Perec sad i 1974. Perec skrev alt det ned, som han så. Morten Søndergaards nye bog, FORSØG PÅ AT AFLYTTE ET STED I PARIS, forholder sig eksplicit til Perecs, men sætter sig for at gøre det samme, men med den væsentlige forskel, at den udelukkende fokuserer på det lydlige aspekt af Place Saint-Sulpice.  (tekst: saxo.com)

....

 


JOURNAL: 2019

Journal: 2019
Forlag/år: Gyldendal, 2019
Omslag- og indholdsdesign: Michael Jensen

Jeg bor i Italien i et hus på et bjerg. Bjerget ligger et par timers kørsel fra Volterra. I Volterra stødte jeg for ti år siden på et nedlagt psykiatrisk hospital. De to steder, huset på bjerget og hospitalet, danner rammen om denne bog.
Lige siden jeg første gang kravlede over hegnet ind til de forladte bygninger, har stedet øvet en stærk tiltrækning på mig. Bygningerne fremstår i dag som en ruin, men når man går ad parkernes forgrenede gange, pibler det frem med historier og spor af tid. At gå rundt på hospitalet er at færdes i ruinerne af et sprog. Et forladt sprog. Og det er at opdage historien om en af stedets beboere, Fernando Oreste Nannetti, som skrev en halvfjerds meter lang bog af sten på hospitalets mure.
Hver gang jeg har besøgt hospitalet, har det været med en elektrisk følelse af at komme hjem, hjem til et historisk stof, som rummer megen smerte og megen skønhed. Fotografierne og digtene i denne bog er et forsøg på at komme de følelser nærmere. Jeg har mærket, at jeg her fandt hjem til noget, som ikke var mit, men som jeg kendte helt ind i knoglerne. Disse smukke og grusomme rum gemmer på formuleringer og stumper af sætninger fra en historie, jeg kender, men som er skrevet på et sprog, jeg ikke behersker. Journal er et forsøg på at lære det sprog at kende. (tekst fra bogens indledning)

https://youtu.be/Tb_l8XYI4o4

 

 

 


GILGAMESH

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gilgamesh
Forfatter:Ingen
Oversættelse:Sophus Helle og Morten Søndergaard
Forlag/år:Gyldendal, 2019
Omslag:Wrong Studio (begge udgivelser)
Bogen er udgivet i to udgaver (hardback til højre)

4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab.

Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.
(tekst lånt fra Willliamdam.dk)

Jeg skrev teksten til forestillingen Gilgamesh af Hotel Proforma som spillede for fulde huse på Glyptoteket i april 2019. Se mere om den her: http://www.hotelproforma.dk/project/gilgamesh/

Og hør forestillingen ganske gratis som podcast her:
http://podcast.gyldendal.dk/gilgamesh-en-forestilling-af

 

 


FRA I DAG

Fra i dag, samlede digte 1992-2017
Forlag / år: Gyldendal 2017
Omslag: Åse Eg

Morten Søndergaards Fra i dag - Samlede digte 1992-2017 er 25 års poetiske undersøgelser og sanselig omgang med sproget og verden, en stadig jagt på skyer og krystaller, et kødeligt begær, det største og det mindste med en særlig kærlighed til skøjteløbere og bier.

 

 

 

 


UKEND DIG SELV

Ukend dig selv
Forlag/år: Hormuz Mentor Press, 2017
Omslag: Wrong studio
ISBN: 9788792758231

Ukend dig selv er en boglig udgave af udstillingen af samme navn som blev vist på Brandt13 i 2017. Udstillingen viste et 200 kvm marmorgulv med indhuggede sætninger. Sætningerne er gengivet i bogen sådan at de følger “rækkefølgen” af stenene fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne. Bogen er trykt på særligt tyndt papir som giver siderne et gennemskin der mimrer det tredimensionelle rum.

Mere om Ukend dig selv

 


I SAY STONE OR FLOWER


I say 'stone' or 'flower'

Publisher: Hormuz Mentor Press, 2017

A booklet explaining my practice outside the books.
Originally written in Danish but presented here in English.

 

 

 


DØDEN ER EN DEL AF MIT NAVN

Døden er en del af mit navn
Forlag/år: Gyldendal, 2016
Omslag: Aase Eg Jørgense

n

At hedde noget er det samme som at være synlig for døden. Når noget kan benævnes, eksisterer det. Når noget eksisterer, kan det dø.

Men hvad rummer et navn? "Døden er en del af mit navn" er en bog om vigtigheden ved livet og om at skrive sig ud af den rolle dit navn har tildelt dig. For døden er en del af Morten Søndergaards navn. I digtform viser han sin vrede, styrke og sikkerhed i undersøgelsen af det personlige og fatale ved at Mort udgør en betydelig del af hans navn -Morten - og dermed hans identitet.

 

 

 

Nedenfor digtet: Stenhuggeren i Pietrasanta:

https://www.youtube.com/watch?v=LfSxMDEGzQI


SUTURE

Suture (i samarbejde med Åse Eg Jørgensen)
Forlag/år: Broken Dimanche, 2015
48 sider, håndindbundet

Suture-linjen er den linje der løber gennem vores kranier. Den måde samler og deler. Ordet Suture indholder begge betydninger og betyder også at sy sår sammen. Kraniesømmen eller suturen stødte jeg første gang på hos Rilke i hans lille fine essay som hedder Urlyd. Rilke fantaserer her om mulighed af at afspille suture-linjen med en grammofon-nål. Jeg gik ned i katakomberne i Paris og fotograferede 100 kranier og tegnede linjen af. Det er det materiale der udgør indholdet af bogen og udstillinger.

Suture-udstillingen

 

 

 

 

Suture – en undersøgelse
Rainer Maria Rilke beretter i sin lille tekst Ur-Geräusch fra 1919, om en oplevelse han havde i sin skoletid: En dag skulle eleverne overføre lyden af deres stemmer til en voks-valse. Lyden blev afsat som et sitrende spor i voksen, og deres stemmer var nu fastholdt, men fremmede og forunderlige. Langs senere sidder Rilke og studerer et kranie og genkender dér den sitrende aftegning i kraniets suture-linjen eller kraniesøm. Det får ham til at overveje, hvad der ville ske hvis man satte en pick-up-nål i kraniet? Hvilken lyd eller stemme ville man høre dér? Denne poetiske overblænding eller sammenføring af lyd og linje, har for mig været udgangspunktet i mit arbejde med suture-linjen. Suturen findes i alle pattedyrs kranier, og dens gestik genfindes i flodernes slyngninger og kystlinjer hen over kloden, og den ekkoer elektrokardiografens rytmiske dans over papiret eller seismografens sitrende linjer før et jordskælv.
Jeg gik ned i Katakombernes underverden og aftegnede hundredevis af suture-linjer. Siden har jeg sammen billedekunstneren Åse Eg samlet suturen i en bogudgivelse på forlaget Broken Dimanche Press, og jeg har tegnet suturen op på galleriets væge. Mit arbejde med linjen er kun lige begyndt og fortsætter – og undertiden så tænker jeg, at jeg er tilbage i mit barndomsværelse, hvor jeg sidder foran skotøjsæsken med kranier, konkylier og forsiler i et forsøg på at finde en mening med og mellem tingene.
Suturen er en inhuman og nådesløs skrift som vi forbinder med døden – men den skyldes at vi fødes “bløde i bolden”. Det er en skrift som fører os tæt på livet, naturen og knitren som give sig kende lige før sproget sætter ind. Jeg ser linjen som en slags præ-skrift, en asemisk skrift, en tøven eller tvivlen foran grænsen til det som betyder og lyder. Suturen er både adskillelse og sammenføjning. Den er en livsvigtig konturlinje i et puslespil af kraniedele. Suturen er også syning i kød, den er kirurgens sammensyning af sår. Heling og hærdning. Spalte og afgrund.
Suturen er for mig en grænsetekst, en ornamentik og en Ariadnetråd som er vævet ind i vores knogler. Kan jeg finde et sprog, hvor det ikke er givet, at der findes sprog? Hvem er vi og hvad er betydning, når vi ikke længere er nogen og der ikke er betydning endnu?